Et skolemåltid, mere end bare mad

Gratis måltider i grundskolen kan udligne sociale forskelle og sikre, at ingen børn går sultne gennem skoledagen. Det handler ikke om den billigste cateringløsning, men om at skabe en lærerig oplevelse, hvor eleverne inddrages i forberedelse, tilberedning og oprydning. Måltiderne skal laves af lokale, sunde råvarer og i tæt samarbejde med lokale leverandører. På den måde understøtter vi både børns trivsel og lokalsamfundet, samtidig med at vi fremmer en sundere kostkultur. Dette initiativ vil styrke både læring og sociale relationer, da alle elever får adgang til et nærende måltid, uanset baggrund.

Gennemgang af specialområdet

Vi vil foretage en grundig analyse af hele specialområdet. Målet er at sikre bedre kvalitet i tilbuddene, mere tidlig indsats og mere inklusion dér, hvor det giver mening. Det handler både om børns trivsel og om at undgå stigende udgifter til dyre enkeltløsninger.

Mindre klasser og flere voksne

Vi vil sænke klasseloftet til maks. 24 elever og prioritere brugen af to lærere i de store klasser. Flere voksne i undervisningen giver mere ro, bedre læringsmiljø og bedre mulighed for at støtte de elever, der har brug for ekstra hjælp.

Gennemgang af skoleområdet og bygninger

Vi vil gennemgå alle skoler og bygninger for at sikre, at kvaliteten er ensartet, og at vi kan leve op til kravene i den nye skolereform. Ingen børn skal gå i en skole, hvor rammerne er ringere end i nabobydelen.

Digital dannelse og mobiltelefoner

Vi vil regulere brugen af mobiltelefoner i skoletiden og samtidig give lærerne efteruddannelse i at undervise i digital dannelse. Børn skal ikke bare lære at bruge teknologien – de skal lære at forstå den, styre den og beskytte sig selv i en digital verden.

Åbne skoler – samarbejde med lokalsamfundet

Skolen skal åbne sig mere mod lokalsamfundet. Vi vil styrke samarbejdet med biblioteket, foreninger og virksomheder, så børn møder flere voksne rollemodeller og får indsigt i både kultur- og arbejdsliv.

Styrket efteruddannelse og lærerinddragelse

Vi vil satse massivt på lærernes efteruddannelse og give dem større indflydelse på rammevilkår og metodevalg. Lærerne er skolens vigtigste ressource, og deres faglige udvikling og selvstændighed skal stå centralt.

Evaluering og flerårige rammer

Vi vil gennemføre en systematisk evaluering af kulturprojekter, der måler effekter på mangfoldighed, deltagelse og samfundsmæssig værdi – ikke kun besøgstal. Erfaringer fra bl.a. Stålhallen Teateret viser, at visioner kan blive til succes gennem bredt samarbejde. Derfor skal vi sikre projekter langsigtede rammer, så de kan vokse og skabe varig forankring. Evalueringerne bliver et redskab til at styrke de projekter, der virkelig løfter Svendborg.

Organiseret fundraising

Vi foreslår etableringen af en professionel arbejdsgruppe for fundraising, hvor erhvervsliv, foreninger og kulturaktører går sammen. Gruppen skal være et kompetencecenter for fondsansøgninger, EU-midler og private bidrag. Mange gode idéer falder i dag til jorden på grund af manglende ressourcer eller viden – det vil vi ændre. Arbejdsgruppen skal både udvikle nye projekter og rådgive lokale foreninger, så alle får adgang til mulighederne.

Event og turisme

Svendborg skal have en stærkere organisation bag events og turisme. Vi foreslår et 5-årigt program med klare mål og milepæle, der systematisk udvikler byen som kultur- og festivaldestination. Vi skal udnytte samspillet mellem natur og kultur og skabe oplevelser, der kan trække både borgere og besøgende til. Programmet skal også styrke markedsføring, partnerskaber og udvikling af nye koncepter. Målet er, at Svendborg bliver kendt som stedet, hvor kultur og natur mødes.

Flerkulturel festival

En årlig flerkulturel festival skal skabe rammerne for musik, dans, mad og kunst fra forskellige kulturer. Festivalen bliver ikke kun en fejring, men et forum for gensidig forståelse og respekt. Den organiseres i samarbejde med minoritetskulturer, foreninger og ildsjæle, mens kommunen understøtter med faciliteter og koordinering. Ved at skabe møder på tværs, kan vi bygge stærkere fællesskaber og et rigere kulturliv i Svendborg.

Madkultur og skolemåltid

Vi vil udvikle et ambitiøst madkulturprogram, der bygger på lokale råvarer og Svendborgs fødevaretraditioner. Skoler, producenter, kokke og ernæringsfaglige skal samarbejde om at gøre måltidet til en kulturoplevelse. Det handler både om sundhed og om dannelse, når børn lærer at forstå mad som kultur og bæredygtighed. Det daglige skolemåltid kan blive en stærk ramme for fællesskab og en lokal stolthed, der rækker langt ud over frokostpausen.

Fremtidens Bibliotek og Kulturhavnen

Fremtidens Bibliotek skal være et demokratisk væksthus med debatfora og kreative mødesteder. Vi vil undersøge nye partnerskaber og finansieringsformer, så det kan realiseres uden udelukkende at belaste kommunekassen. Samtidig skal Kulturhavnen udvikles med en fast følgegruppe, der sikrer, at kulturen ikke tabes i byudviklingen. Med bibliotek og havn i samspil kan vi skabe et levende kulturelt centrum i Svendborg.

Faste teams og helhedspleje

Vi indfører og udbygger faste, tværfaglige teams på 10–14 medarbejdere, der kender borgerne og deres behov. Det giver kontinuitet, bedre kvalitet og højere trivsel blandt medarbejdere. Helhedspleje betyder, at én leverandør har ansvaret for hele borgerens forløb – fra rengøring til genoptræning.

Derfor foreslår vi at alle hjemmeplejedistrikter i Svendborg i løbet af de næste 2 år organiseres i faste teams, og at der afsættes midler til at gennemføre omlægningen med ekstra uddannelse og ledelsesstøtte.

Mindre bureaukrati – mere faglig frihed

Ældreplejen skal bruge mindre tid på papirarbejde og mere tid med borgerne. Vi samler tilsyn i én årlig gennemgang, og dokumentation gøres enkel og digital. Medarbejderne får større råderum til at tilrettelægge indsatsen fagligt i dialog med borger og pårørende.

Derfor foreslår vi, at Svendborg bliver pilotkommune for digital afbureaukratisering: al dobbeltregistrering udfases i inden 2028, og medarbejderne skal kunne klare al dokumentation via én mobilapp.

Rekruttering og fastholdelse af personale

SOSU-uddannelsen styrkes med løn under uddannelse, fleksible veje til faglært status og lokale praktikpladser. Vi arbejder for fuldtidsstillinger, bedre arbejdsvilkår og tydelig karrierevej. Særligt indsats mod omsorgstræthed prioriteres: supervision, faglig sparring og trygge arbejdsfællesskaber.

Derfor foreslår vi at Svendborg opretter 50 nye fuldtidsstillinger frem mod 2028 og etablerer et permanent “SOSU-akademi” i samarbejde med Social- og Sundhedsskolen.

Integration og mangfoldighed

Medarbejdere med anden etnisk herkomst er en ressource. Vi tilbyder sprogundervisning, fleksibel oplæring og anerkendelse af nonverbal kommunikation. Samtidig arbejder vi for bedre regler, så uddannelse og opholdstilladelse ikke spænder ben.

Derfor foreslår vi at alle nye ansatte med dansk som andetsprog tilbydes 200 timers kommunalt finansieret sprogtræning koblet til arbejdet, og at Svendborg arbejder for en national aftale om fleksible opholdstilladelser for SOSU-elever.

Styrket samarbejde med pårørende

Pårørende er ofte nøglen til et godt ældreliv, men de skal støttes. Vi tilbyder rådgivning, forventningsafstemning og strukturerede rammer, så pårørende kan bidrage uden at brænde ud. Professionel pårørendevejledning bliver en fast del af indsatsen.

Derfor foreslår vi etablering af et kommunalt “Pårørendecenter” i Sundhedshuset, hvor pårørende kan få rådgivning, supervision og kurser.

Rehabilitering og hverdagsteknologi

Vi udbygger rehabilitering som overordnet strategi: de der kan selv, skal selv – og de, der har brug for hjælp for at kunne selv, skal have den. Samtidig satses på hverdagsteknologi: digitale løsninger, monitorering hjemme - f.eks. døralarmer, robotstøvsugere og intelligente hjælpemidler. Teknologi skal ikke erstatte omsorg, men frigøre tid og støtte at ældre kan være selvhjulpne længer.

Derfor foreslår vi at Svendborg fra 2026 afsætter en årlig pulje på 5 mio. kr. til indkøb og afprøvning af hverdagsteknologier, kombineret med træning af borgere og medarbejdere.

Mad og måltider som kultur og sundhed

Det daglige måltid skal være mere end ernæring. Vi udvikler fleksible madtilbud, specialkost ved sygdomme og rammer for hyggelige fælles måltider. Det styrker både livskvalitet, appetit og forebyggelse af underernæring.

Derfor foreslår vi at alle plejecentre i Svendborg senest i løbet af 2027 skal have egne café- og fællesspisningskoncepter, hvor beboere, pårørende og lokalsamfund kan deltage i måltider.

Flere og bedre boformer

Efterspørgslen på seniorbofællesskaber, demensvenlige boliger og fleksible plejeboliger vokser. Vi sikrer en proaktiv boligstrategi, så ingen står uden passende bolig. Seniorbofællesskaber støttes, fordi de modvirker ensomhed og kan aflaste hjemmeplejen.

Derfor foreslår vi at kommunen i samarbejde med boligselskaberne igangsætter byggeri af mindst 200 nye plejeboliger og seniorbofællesskaber frem mod 2030, herunder et nyt demensvenligt plejecenter i Tankefuld.

Omsorg i livets sidste fase

Når livet går på hæld, skal pleje og omsorg være præget af respekt, lindring og inddragelse af pårørende. Palliationssygeplejersker og samarbejde med Hospice Sydfyn styrkes. Kondolencebesøg og støttegrupper hjælper de efterladte.

Derfor foreslår vi at Hospice Sydfyn udvides med 10 pladser, og at alle plejecentre i Svendborg skal have en fast palliationssygeplejerske tilknyttet.

Samskabelse og civilsamfund

Ældreområdet i Svendborg skal udvikles sammen med borgere, frivillige, foreninger og erhvervsliv. Plejecenterråd og lokale netværk spiller en central rolle, så ældreplejen bliver en integreret del af fællesskabet og ikke en isoleret sektor.

Derfor foreslår vi at alle plejecentre i Svendborg fra 2027 forpligtes til at have et aktivt plejecenterråd med deltagelse fra beboere, pårørende, frivillige og lokale foreninger – og at der oprettes en pulje til støtte af fælles aktiviteter.

1. Grøn omstilling og erhverv – en ny økonomi

Grøn omstilling er ikke kun et klimamæssigt nødvendigt skridt, men også en erhvervsstrategi, der skaber nye markeder og bæredygtige arbejdspladser. En omlægning af fødevarekæden, som udfaser intens kødproduktion til fordel for grønnere alternativer, frigør landbrugsjord til naturgenopretning og reducerer klimaaftrykket. Samtidig åbnes nye muligheder for lokale landmænd og iværksættere. Svendborg har potentiale til at blive en attraktiv destination for turister, der søger steder, hvor klima, kultur og mad hænger sammen. Ved at kombinere naturgenopretning, grøn turisme og erhvervsudvikling kan kommunen skabe en bæredygtig økonomi. Grøn omstilling skal derfor ses som en vækstmotor og ikke en hindring. Ved at tage lederskab kan Svendborg blive et eksempel for både nationale og internationale kommuner, når det handler om at udvikle natur, erhverv og samfund i balance.

2. Grøn energi og forsyning – før det går galt

Svendborg står over for pres på energiforsyningen, ligesom mange andre steder i Danmark. Fjernvarmeforsyningerne er økonomisk udfordrede, og flere steder bliver investeringer udskudt, hvilket kan føre til højere priser og dårligere service. For at sikre en stabil og grøn energiindustri skal Svendborg udvikle en samlet strategi for energi og forsyning, der omfatter fjernvarme, el, affald og genbrug. Det kræver både en effektivisering af energiforbrug og investering i solceller og overskudsvarme fra industrielle kilder. Desuden foreslås oprettelsen af en energigruppe, der skal sikre samordning, afdække risici og muligheder samt analysere, om kommunen bør overtage fjernvarmen for at sikre grøn og stabil drift. Dette er et spørgsmål om tryghed, bæredygtige energipriser og at handle hurtigt for at sikre en grøn, robust energiforsyning.

3. Grøn mobilitet og infrastruktur – toget skal tilbage på sporet

Transport er en af de største klimasyndere, og i Svendborg er bilen det primære transportmiddel, da alternativerne er for dårlige. Jernbanen til Odense er en central udfordring med sin forældede infrastruktur og daglige forsinkelser. For at sikre en bæredygtig fremtid og gøre Svendborg til en attraktiv by at bo og arbejde i, er det nødvendigt at prioritere en tosporet og elektrificeret jernbane, der gør pendling nemmere og hurtigere. Derudover skal der udvikles en plan for sikre skoleveje og cykelstier, der giver børn og unge mulighed for at vælge cyklen som alternativ til bilen. Øget grøn transport i kommunens egen drift, herunder ladestandere og udfasning af fossile biler, vil yderligere understøtte denne indsats. Grøn mobilitet er både en klimaforanstaltning og en strategisk nødvendighed for Svendborgs vækst og tiltrækningskraft.

4. Grøn hverdag i kommunens institutioner, næste generation skal med

Kommunens institutioner er ideelle steder at indføre grønne initiativer, da de påvirker tusindvis af børn, unge, ældre og ansatte dagligt. At integrere grøn omstilling i skoler, daginstitutioner og plejecentre ændrer ikke blot kommunens CO₂-regnskab, men lærer den næste generation at bæredygtighed er en naturlig del af hverdagen. Et konkret forslag er grøn skolemad, som skal fremme lokale råvarer, mindre kød og fokus på madspild, hvilket både er sundt og klimavenligt. Derudover skal kommunen arbejde med en grøn indkøbspolitik, hvor alle indkøb fra rengøringsmidler til personalebeklædning lever op til grønne standarder. Årlige klimauger i skoler og institutioner vil engagere børn og voksne i konkrete projekter, der omdanner grøn omstilling til praksis og handling. På den måde bliver grøn omstilling en del af kulturen og den fælles hverdagsoplevelse.

5. Natur, hav og vand – den grønne trepart i praksis

Den politiske aftale om naturgenopretning i Det Sydfynske Øhav giver Svendborg en unik mulighed for at reducere kvælstofudledningen og beskytte grundvandet samtidig med, at vi genopretter naturen i stor skala. Ambitionen er at omlægge 19,5 % af landbrugsjorden i oplandet til vådområder, lavbundsjorde, skove eller natur, hvilket vil skabe både CO₂-reduktion og beskyttelse af drikkevandet. Et signaturprojekt som Den Sydfynske Højderyg, der binder flere naturområder sammen, vil ikke kun skabe biodiversitet, men også blive et rekreativt område, der tiltrækker både lokale og turister. Kommunen skal tage ansvar for implementeringen af disse projekter, sikre den nødvendige finansiering fra både offentlige og private kilder og sikre, at naturgenopretning kobles til udviklingen af turisme og erhverv. Dette projekt er ikke et “nice to have,” men en nødvendighed for at skabe et bæredygtigt og økonomisk blomstrende Svendborg.

6. Grøn turisme og erhverv – ansvar og mulighed i Øhavet

Øhavet er en uvurderlig ressource for Svendborg, både i form af naturoplevelser og som en potentiel motor for økonomisk vækst. For at tiltrække den moderne turist, der søger autentiske naturoplevelser frem for storcentre, skal Svendborg udvikle en Grøn Turismestrategi. Denne strategi skal fokusere på bæredygtige oplevelser, som kombinerer natur, formidling og lokale fødevarer. Kommunen skal også forenkle arbejdsgangene for at gøre det nemmere at etablere grønne turistinitiativer som shelters, hytter og oplevelsessteder i naturen. Ved at udvikle Svendborg som et grønt fyrtårn, der tiltrækker både turister og iværksættere, kan kommunen styrke biodiversiteten, skabe nye arbejdspladser og samtidig bevare og beskytte de naturressourcer, som gør Svendborg unik. Grøn turisme er en nødvendig del af den fremtidige erhvervsudvikling og en vigtig investering i bæredygtig vækst.