Seniorbofællesskaber – erfaringer, økonomi og perspektiver
Ældre Sagens guide til seniorbofællesskaber er skrevet som både en praktisk håndbog og en samfundsanalyse. Den viser, hvordan seniorbofællesskaber kan blive en af de vigtigste boligløsninger i takt med, at befolkningen ældes, og presset på ældreplejen stiger.
Seniorbofællesskaber – erfaringer, økonomi og perspektiver for Svendborg
Ældre Sagens guide til seniorbofællesskaber er skrevet som både en praktisk håndbog og en samfundsanalyse. Den viser, hvordan seniorbofællesskaber kan blive en af de vigtigste boligløsninger i takt med, at befolkningen ældes, og presset på ældreplejen stiger.
Hvad er et seniorbofællesskab?
Et seniorbofællesskab består af selvstændige boliger kombineret med fællesfaciliteter, hvor beboerne aktivt tager del i sociale aktiviteter og naboskab. Det er en boform, der henvender sig til ældre, som stadig er selvhjulpne, men som ønsker tryghed, fællesskab og rammer, der modvirker ensomhed.
Efterspørgsel og udbud
Efterspørgslen er stærkt stigende. I 2022 fandtes ca. 8.000 boliger i seniorbofællesskaber på landsplan, men ventelisterne var mindst lige så lange. VIVE’s undersøgelser viser, at hver tredje ældre finder bofællesskab attraktivt, og blandt dem, der flytter ind, rapporterer 93 % øget livskvalitet og 76 % bedre sociale relationer.
Konkrete erfaringer
Ringkøbing-Skjern: Et alment seniorbofællesskab viste, at beboerne havde mindre behov for hjemmehjælp end ældre i traditionelle boligformer.
Aarhus: Flere andelsbaserede fællesskaber blev realiseret af borgergrupper selv. Selvom processen tog 5–7 år, resulterede det i stærke fællesskaber, der mindskede ensomhed og skabte livlige miljøer.
København: Nye byudviklingsprojekter integrerer seniorbofællesskaber sammen med ungdoms- og familieboliger. Det har styrket sammenhængskraften i kvartererne og skabt kontakt på tværs af generationer.
Økonomiske aspekter
Guiden peger på, at seniorbofællesskaber ikke blot er en social løsning, men også en økonomisk gevinst. Når ældre flytter til mindre boliger, frigøres større huse til børnefamilier, hvilket øger mobiliteten på boligmarkedet. For kommunerne betyder det, at ældre i bofællesskaber ofte kan klare sig længere uden hjemmepleje, fordi de støtter hinanden i hverdagen. Evalueringer viser, at selv en reduktion på få timers hjemmepleje pr. borger om ugen kan frigøre betydelige ressourcer, når det skaleres op.
Derudover kan fællesskaberne aflaste sundheds- og omsorgssystemet ved at skabe tryghed og aktivitet, som forebygger sygdom og nedslidning. Kommunernes udgift til boligstøtte og anlæg afhænger af organisering (almen, andel, ejer), men gevinsterne i form af bedre sundhed og mindre behov for pleje vurderes at overstige investeringerne.
Udfordringer i etablering
At etablere et seniorbofællesskab tager typisk 5–7 år. Det kræver grunde, lokalplaner, bygherrer og samarbejde mellem kommune og boligorganisationer. Beliggenhed tæt på indkøb, transport og sundhedstilbud er afgørende. Samtidig skal fællesskaberne være fleksible nok til at tiltrække både par og enlige, og organiseringen skal være gennemtænkt: nogle fungerer med høj grad af fælles aktiviteter, andre med mere frihed.
Perspektiver for Svendborg
For Svendborg, hvor antallet af borgere over 67 år forventes at stige med 24 % frem mod 2034, er seniorbofællesskaber en central brik i fremtidens ældrestrategi. Kommunens masterplan nævner allerede behovet for nye boformer, men uden en målrettet boligstrategi risikerer efterspørgslen at overstige udbuddet markant.
Svendborg kan lære af erfaringerne nationalt:
Planlægning: Reservere arealer i lokalplanerne specifikt til seniorbofællesskaber.
Partnerskaber: Indgå aftaler med boligselskaber (fx BSB Svendborg) og private developere om mindst 200 nye boliger frem mod 2030.
Økonomi: Udvikle finansieringsmodeller, hvor kommunen stiller byggegrunde til rådighed, mens boligorganisationer og fonde bidrager til opførelse.
Information: Oprette en kommunal venteliste og informationsportal, så borgere i tide kan planlægge deres boligvalg.
Integration: Placere seniorbofællesskaber tæt på bymidten og i lokalsamfund, hvor de kan være aktive medspillere i kultur- og foreningsliv.
Konklusion
Seniorbofællesskaber er en løsning, der både styrker livskvalitet og aflaster ældreplejen. For Svendborg er det en oplagt investering: det handler ikke kun om at bygge boliger, men om at skabe rammer for fællesskab, forebyggelse og et mere bæredygtigt ældreliv. Hvis kommunen aktivt satser på seniorbofællesskaber, kan det blive en hjørnesten i en samlet strategi for ældrevelfærd i de kommende år.