Svendborg Havn: sammendrag af lokalplan
Svendborg Havn har gennem de sidste 10 år været i en markant transformation. Den oprindelige udviklingsplan fra 2014 har resulteret i nye byrum, uddannelsesinstitutioner som SIMAC, boliger på Jessens Mole og kulturtiltag på Frederiksø. Med DLG’s fraflytning af siloerne på Østre Kaj i 2027 står kommunen nu med en historisk mulighed for at gentænke hele havnens østlige del. Den nye udviklingsplan for 2025 sætter derfor rammerne for de næste 10–15 års udvikling.
Baggrund og formål
Svendborg Havn har gennem de sidste 10 år været i en markant transformation. Den oprindelige udviklingsplan fra 2014 har resulteret i nye byrum, uddannelsesinstitutioner som SIMAC, boliger på Jessens Mole og kulturtiltag på Frederiksø. Med DLG’s fraflytning af siloerne på Østre Kaj i 2027 står kommunen nu med en historisk mulighed for at gentænke hele havnens østlige del. Den nye udviklingsplan for 2025 sætter derfor rammerne for de næste 10–15 års udvikling.
VisionenHavnen skal være en åben og bæredygtig bydel med rod i den maritime kulturarv. Det betyder, at både maritime erhverv, havneliv, uddannelser, boliger, kultur og rekreative tilbud skal kunne eksistere side om side. Målet er en levende, blandet havn, hvor borgere, turister, studerende og erhvervsliv alle kan finde plads.
BorgerinddragelsePlanen er udviklet med input fra borgermøder, havnevandringer og workshops i 2023. Borgerne har især peget på ønsket om at bevare maritime miljøer, skabe flere grønne områder, sikre gode forbindelser for cyklister og fodgængere samt håndtere støj og trafik. Der er også udtrykt bekymring for oversvømmelser og behov for klimatilpasning.
Bæredygtighed og klimatilpasningFN’s verdensmål og kommunens klimahandleplan fra 2022 er centrale pejlemærker. Havnens omdannelse skal ske med fokus på genbrug af eksisterende bygninger, minimal miljøpåvirkning, social balance og økonomisk ansvarlighed. Stormflodsbeskyttelse er et nøgletema: Den Blå Kant-projektet skal skabe højvandsbeskyttelse samtidig med nye byrum. Kobberbækken åbnes som klimatiltag og rekreativ forbindelse, mens Søndre Havn får en omfattende stormflodssikring med højvandsmur, sluse og nye rekreative områder.
Ti strategier for udviklingenPlanen er bygget op omkring ti strategier:
Respekt for landskabet og byens kig.
En blandet anvendelse med erhverv, uddannelse, kultur og boliger.
Styrkelse af det maritime kraftcenter.
Klimatilpasning med vandet som aktiv medspiller.
Bevaring af kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger.
Transformation og genbrug af byggeri med fokus på arkitektonisk kvalitet.
Bæredygtig mobilitet (cykler, gang, kollektiv trafik, el-færger).
Attraktive byrum og forbindelser mellem by og havn.
Styrkelse af grønne strukturer og biodiversitet.
Kultur som drivkraft med nye arenaer og events.
Delområdernes udvikling
Østre Kaj: Når DLG flytter, omdannes området til blandet erhverv, maritime funktioner og kultur, men uden boliger. De ikoniske siloer skal genanvendes, hvor det er muligt, ellers suppleres med nybyggeri i moderat højde.
Østre Havnevej og Abildvej: Her planlægges et nyt bykvarter med boliger, kontorer og et parkeringshus. Området skal samtidig have grønne forbindelser mod Christiansminde.
Godsbanearealet og Kobberbækken: Skal udvikles til et nyt bykvarter med blandede boliger, grønne strøg og Geohavnepark som nyt formidlings- og rekreativt område. Bebyggelsen hæves på plinte som klimatilpasning.
Frederiksø: Fortsat blanding af maritime værfter og kulturaktiviteter. Nye store flydedokke understøtter erhverv, mens Teater Stålhallen og Rundbuehallen styrker kulturen. Øen holdes uden for den samlede stormflodsbeskyttelse, men får lokale løsninger.
Havnepladsen og Jessens Mole: Skal bindes bedre sammen med byen. Nye grønne områder, stormflodsbeskyttelse og en promenade for fodgængere og cyklister styrker området som knudepunkt.
Søndre Havn: Området bliver sikret mod stormflod, samtidig med at nye byrum, boligområder og rekreative tilbud som Den Lille Strand udvikles.
Trafik og mobilitetEn ny Østre Havnevej planlægges for at aflaste trafikken. Parkering skal primært ske i konstruktion (p-huse), så terræn kan bruges til byrum og grønne arealer. Mobilitet skal i højere grad baseres på gang, cykel og kollektiv trafik.
Tid og økonomiPlanen strækker sig over 10–15 år og opdateres løbende i takt med budgetprocessen. Midler til Geohavneparken er allerede afsat i 2025-26, og flere projekter er undervejs. Realiseringen afhænger dog af fondsmidler og private investeringer.
Overordnet vurderingPlanen er ambitiøs og forsøger at balancere mange hensyn: byudvikling, kulturarv, erhverv, turisme og klima. Den er fleksibel, men netop derfor også afhængig af politiske prioriteringer og økonomi over lang tid.