Gratis skolemåltider – mere end et måltid

Indledning

I Svendborg sidder alt for mange børn hver dag og kæmper med koncentrationen – ikke fordi stoffet er svært, men fordi maven knurrer. Det er en stille krise i vores folkeskoler, som trækker hele klassens læringsniveau ned og skaber sociale skel, der følger børnene hjem.

Gratis skolemåltider kan ændre det. Og mere end det: skolemad kan blive et nav i en større bevægelse, hvor vi både styrker børns trivsel og læring, støtter lokale fødevareproducenter, aktiverer civilsamfundet, bidrager til klimamål og endda øger kommunens beredskab.

Regeringen har allerede sat 874 millioner kroner af til forsøgsordninger, og på to skoler i Svendborg skal det etableres forsøgsordninger. Det giver os et historisk vindue til at handle. Og kommunen kan gå foran og sætte fart på projektet med egne midler og ressourcer. For Svendborg handler det ikke kun om at tage imod en statslig håndsrækning, men om at se hele potentialet i, hvad et dagligt måltid til 8.000 børn kan betyde for en hel kommune.

Forprosjekt

Vi foreslår derfor at vi starter et udvidet forprojekt, der kommer i tillæg til det der allerede er i gang finansieret af regeringen af regeringens pulje.

februar 2026 igangsætter Svendborg Kommune et forprojekt, der skal udvikle et samlet måltidskoncept for grundskolen. Målet er at have et prøveprojekt klar til skoleåret 2026/2027 og et fuldt koncept, som kan rulles ud i alle folkeskoler fra skoleåret 2027/2028.

Forprojektet får til opgave at samle interessenter og partnere – fra fagorganisationer og lærerforeninger til civilsamfund, lokale leverandører, fødevarefællesskaber og ernæringseksperter. Der skal arbejdes bredt: hvordan kan måltidet bruges pædagogisk i undervisningen, hvordan kan lærere og pædagoger efteruddannes, og hvordan kan frivillige, forældre og personer med nedsat arbejdsevne spille en rolle i ordningen.

En vigtig del af arbejdet bliver at kortlægge de bygningsmæssige forudsætninger: hvad kræves der af køkkener, kantiner og investeringer på de enkelte skoler. Samtidig skal der udvikles et ernærings- og måltidskoncept, der er sundt, bæredygtigt og lokalt forankret – med fokus på samarbejde med gartnerier, landbrug og producenter i Svendborgområdet.

Forprojektet skal også belyse omkostninger og mulige finansieringsmodeller. Kommunen afsætter 1,5 mio. kr. til dette forarbejde. I juni 2026 skal resultaterne ligge klar: et færdigt oplæg til testprojekt, aftaler med nøgleinteressenter og afklaring med fagorganisationerne. På den baggrund kan Svendborg igangsætte et mindre prøveprojekt i skoleåret 2026/2027 og efter evaluering stå klar til at udrulle en fuld ordning i 2027/2028.

Den sociale og pædagogiske kerne

Skolemad starter med børnene. For alt for mange møder op uden en madpakke, eller med en madpakke, der ikke rækker til en lang skoledag. Resultatet er sult, koncentrationsbesvær og tab af læring. Gratis skolemåltider er derfor først og fremmest et spørgsmål om lighed. Når alle børn får det samme måltid, får de også samme forudsætninger for at deltage i undervisningen.

Men skolemad kan også være en pædagogisk ressource. Fra jord til bord kan blive en del af undervisningen: planlægning af menu, indkøb, tilberedning og fællesspisning. Det handler om at give børnene forståelse for mad, sundhed, økonomi og samarbejde. Et måltid bliver dermed ikke kun brændstof, men også dannelse.

Derudover styrker fælles måltider børns relationer. Når alle spiser sammen, mødes børn på tværs af sociale og kulturelle forskelle. Fællesspisning giver inklusion, respekt og forståelse. For nogle børn – særligt dem fra udsatte familier – kan det fælles måltid være dagens vigtigste tryghedspunkt.

Økonomien i ordningen

Når man taler om gratis skolemåltider, er det naturligt, at økonomien kommer i fokus. Regeringen har beregnet udgiften til 53 kr. pr. elev pr. dag – svarende til ca. 10.000 kr. pr. barn pr. år. For Svendborg vil en fuld ordning koste omkring 80 millioner kroner årligt, hvis vi lægger regeringens kalkule til grund.

Men kommunens udgift er andres indtægt. Staten regner med, at 15 kr. pr. måltid går til råvarer. Det svarer til omkring 15 millioner kroner om året i potentiel omsætning for lokale fødevareproducenter og leverandører. Det er penger der holde pengene i kommunen, skabe arbejdspladser og støtte lokale landbrug, gartnerier og fødevarefællesskaber.

Derudover er der en multiplikatoreffekt: når råvarer købes lokalt, forbliver værdien i kredsløbet. Lokale arbejdspladser, køkkener, logistik og forarbejdning kan blive en del af en stabil og langsigtet økonomi. Kommunens investering i børnene bliver samtidig en investering i det lokale erhvervsliv.

Skolemad som civilsamfundsprojekt

En ordning med gratis skolemåltider kan ikke kun ses som en kommunal serviceydelse – den kan også blive et fællesskabsprojekt, hvor borgere, foreninger og frivillige bidrager.

Mange lokalsamfund i Danmark har allerede stærke netværk omkring madfællesskaber, høstfællesskaber og foreninger. Disse kan spille en rolle i at støtte op om skolemad – fx gennem frivillige aktiviteter, lokale partnerskaber eller arrangementer, hvor skoler åbner køkkener og kantiner for bredere brug.

Forældre, bedsteforældre og lokale ildsjæle kan involveres i at skabe et fællesskab omkring maden, hvor børn oplever, at voksne samarbejder om noget vigtigt. Det kan både aflaste skolernes personale og styrke den sociale sammenhængskraft.

Klima og bæredygtighed

Skolemad giver også en unik mulighed for at koble lokal fødevareproduktion med kommunens klimamål.

Hvis en stor del af råvarerne til skolemaden produceres lokalt, mindskes transporten, og CO₂-belastningen reduceres markant. Det giver desuden et stabilt afsætningsgrundlag for landmænd og producenter, som kan omlægge til mere bæredygtig produktion.

Samtidig kan måltiderne designes med et lavere klimaaftryk – mere grønt, mindre kød, fokus på økologiske og sæsonbaserede råvarer. Dette kan bruges aktivt i undervisningen, så børnene lærer, at deres valg ved spisebordet har konsekvenser for klima og natur.

Skolemaden kan dermed understøtte både lokal fødevareøkonomi og grøn omstilling, mens den giver børnene en konkret forståelse af bæredygtighed i praksis.

Beredskab og robusthed

I en tid, hvor der er stigende fokus på samfundets robusthed, giver en skolemadordning en uventet, men væsentlig sidegevinst: beredskab.

At kunne producere, tilberede og servere måltider til tusindvis af børn hver dag skaber en infrastruktur, som kan bruges i nødsituationer. Skolekøkkener og kantiner kan fungere som centrale enheder, hvis der bliver behov for at forsyne større grupper mennesker – fx ved storme, strømnedbrud eller andre kriser. Erfaringerne fra hverdagen – logistik, organisering, råvareforsyning – er de samme, der er nødvendige i en beredskabssituation.

Men der er også en dobbelt effekt: børnene bliver selv en del af et producerende fællesskab, hvor de lærer fra bunden, hvordan mad kommer fra det, vi dyrker, til et måltid på bordet. Det er viden og kompetencer, der gør børn og unge mere selvstændige og robuste – og samtidig styrker forståelsen for både natur, klima og fællesskab.

Hvad kræver det?

At indføre skolemad i fuld skala er ikke blot et spørgsmål om politisk vilje – det kræver planlægning, investeringer og partnerskaber.

For det første skal vi have testordninger i gang. Ikke alle skoler er ens, og vi har brug for at afprøve forskellige modeller for, hvordan skolemad kan organiseres. Nogle steder vil eksisterende køkkener kunne bruges, andre steder kræver det investeringer i nye faciliteter.

Dernæst skal vi se på skolebygningerne. Hvis børnene skal spise sammen hver dag, skal der være egnede rammer: kantiner, spiseområder og køkkener. Det er ikke nødvendigvis dyrt eller omfattende – men det kræver en plan.

Endelig handler det om samarbejde med fødevaresektoren. Lokale landmænd, producenter og butikker skal inddrages tidligt, så vi sikrer stabile leverancer og højkvalitetsråvarer. Det kræver også, at kommunen er villig til at se udgiften som en investering, der betaler sig tilbage på flere niveauer.

Perspektivet: fra børn til samfund

Når vi taler om skolemad, kan vi let komme til kun at se på det som en udgift eller en teknisk løsning. Men i virkeligheden er skolemad en investering med ringvirkninger.

For børnene betyder det bedre trivsel, sundere kost, mere læring og social udligning. For lærerne giver det et stærkt pædagogisk redskab, der kan integreres i undervisningen. For de lokale producenter betyder det en stabil efterspørgsel efter råvarer, der kan styrke både økonomi og klimaindsats. For civilsamfundet betyder det nye måder at engagere sig på. Og for kommunen betyder det en robusthed, der rækker ud over det daglige.

Skolemad er med andre ord ikke et isoleret tiltag – det er et nav, der forbinder en række samfundsmæssige mål.

Lad os komme i gang

Gratis skolemad er ikke luksus. Det er en langsigtet investering i børn, fællesskab og lokalsamfund.

Vi kan vælge at se det som en ekstra post i kommunens budget. Eller vi kan vælge at se det som en mulighed for at styrke hele Svendborg: børn, læring, sundhed, klima, erhvervsliv, frivillighed og beredskab.

Når vi giver børn et måltid hver dag, giver vi dem ikke bare mad i maven. Vi giver dem bedre muligheder for at trives, lære og udvikle sig. Samtidig giver vi næring til det lokale erhvervsliv, styrker civilsamfundet, bidrager til klimamålene og gør kommunen mere robust i en krisetid.

Derfor er spørgsmålet ikke, om vi har råd til at indføre gratis skolemåltider. Spørgsmålet er, om vi har råd til at lade være.

Eksterne links til aftaler og artikler om skolemadsordninger: