Ældrevelfærd – en fælles udfordring for Svendborg

Ældrevelfærd er en af de største velfærdsopgaver i Svendborg – og en opgave, der vokser år for år. Det handler om livskvalitet, værdighed og tryghed for den enkelte, samtidig med at systemet skal kunne bære den stigende efterspørgsel.

Svendborg står over for en markant demografisk udfordring. Kommunen har ca. 59.800 indbyggere, og frem mod 2034 forventes antallet af borgere over 67 år at stige med 24 %, mens antallet i den erhvervsaktive alder vil stå stille. Det betyder flere ældre, der skal forsørges af færre hænder – med konsekvenser for både økonomi, arbejdsmarked og omsorg.

VIVE-forskning peger på ti udfordringer, der rammer hele ældreområdet: mangel på 15.000 SOSU’er i 2030, faldende serviceniveau trods stigende udgifter, omsorgstræthed blandt medarbejdere, rekrutterings-vanskeligheder, stigende pres på pårørende, for lidt integration af sygepleje, manglende støtte til medarbejdere med migrantbaggrund, for lidt systematisk rehabilitering, skæv økonomi – og ikke mindst for mange skiftende medarbejdere omkring den enkelte borger.

Regeringens ældrereform sætter en ny ramme med fokus på selvbestemmelse, tillid og tættere samspil med pårørende og civilsamfund. Helhedspleje, faste tværfaglige teams, mindre bureaukrati og mere faglig frihed skal sikre, at ældre oplever kontinuitet og kvalitet i hverdagen.

Svendborgs egen masterplan for ældreområdet trækker i samme retning. Her er samskabelse, rehabilitering, hverdagsteknologi, mad og måltider, boformer og medarbejderudvikling centrale temaer. Men skal vi for alvor lykkes, kræver det politiske beslutninger lokalt, der omsætter de store linjer til konkret handling.

Ældrevelfærd er en fælles udfordring. Det handler om, hvordan vi ønsker at blive mødt, når vi selv får brug for hjælp. Med en klar politisk indsats kan Svendborg gå forrest og sikre et ældreområde præget af værdighed, tryghed og livskvalitet – nu og i fremtiden.

---

Ti konkrete forslag til bedre ældrevelfærd

Faste teams og helhedspleje

Vi indfører og udbygger faste, tværfaglige teams på 10–14 medarbejdere, der kender borgerne og deres behov. Det giver kontinuitet, bedre kvalitet og højere trivsel blandt medarbejdere. Helhedspleje betyder, at én leverandør har ansvaret for hele borgerens forløb – fra rengøring til genoptræning.

Derfor foreslår vi at alle hjemmeplejedistrikter i Svendborg i løbet af de næste 2 år organiseres i faste teams, og at der afsættes midler til at gennemføre omlægningen med ekstra uddannelse og ledelsesstøtte.

Mindre bureaukrati – mere faglig frihed

Ældreplejen skal bruge mindre tid på papirarbejde og mere tid med borgerne. Vi samler tilsyn i én årlig gennemgang, og dokumentation gøres enkel og digital. Medarbejderne får større råderum til at tilrettelægge indsatsen fagligt i dialog med borger og pårørende.

Derfor foreslår vi, at Svendborg bliver pilotkommune for digital afbureaukratisering: al dobbeltregistrering udfases i inden 2028, og medarbejderne skal kunne klare al dokumentation via én mobilapp.

Rekruttering og fastholdelse af personale

SOSU-uddannelsen styrkes med løn under uddannelse, fleksible veje til faglært status og lokale praktikpladser. Vi arbejder for fuldtidsstillinger, bedre arbejdsvilkår og tydelig karrierevej. Særligt indsats mod omsorgstræthed prioriteres: supervision, faglig sparring og trygge arbejdsfællesskaber.

Derfor foreslår vi at Svendborg opretter 50 nye fuldtidsstillinger frem mod 2028 og etablerer et permanent “SOSU-akademi” i samarbejde med Social- og Sundhedsskolen.

Integration og mangfoldighed

Medarbejdere med anden etnisk herkomst er en ressource. Vi tilbyder sprogundervisning, fleksibel oplæring og anerkendelse af nonverbal kommunikation. Samtidig arbejder vi for bedre regler, så uddannelse og opholdstilladelse ikke spænder ben.

Derfor foreslår vi at alle nye ansatte med dansk som andetsprog tilbydes 200 timers kommunalt finansieret sprogtræning koblet til arbejdet, og at Svendborg arbejder for en national aftale om fleksible opholdstilladelser for SOSU-elever.

Styrket samarbejde med pårørende

Pårørende er ofte nøglen til et godt ældreliv, men de skal støttes. Vi tilbyder rådgivning, forventningsafstemning og strukturerede rammer, så pårørende kan bidrage uden at brænde ud. Professionel pårørendevejledning bliver en fast del af indsatsen.

Derfor foreslår vi etablering af et kommunalt “Pårørendecenter” i Sundhedshuset, hvor pårørende kan få rådgivning, supervision og kurser.

Rehabilitering og hverdagsteknologi

Vi udbygger rehabilitering som overordnet strategi: de der kan selv, skal selv – og de, der har brug for hjælp for at kunne selv, skal have den. Samtidig satses på hverdagsteknologi: digitale løsninger, monitorering hjemme - f.eks. døralarmer, robotstøvsugere og intelligente hjælpemidler. Teknologi skal ikke erstatte omsorg, men frigøre tid og støtte at ældre kan være selvhjulpne længer.

Derfor foreslår vi at Svendborg fra 2026 afsætter en årlig pulje på 5 mio. kr. til indkøb og afprøvning af hverdagsteknologier, kombineret med træning af borgere og medarbejdere.

Mad og måltider som kultur og sundhed

Det daglige måltid skal være mere end ernæring. Vi udvikler fleksible madtilbud, specialkost ved sygdomme og rammer for hyggelige fælles måltider. Det styrker både livskvalitet, appetit og forebyggelse af underernæring.

Derfor foreslår vi at alle plejecentre i Svendborg senest i løbet af 2027 skal have egne café- og fællesspisningskoncepter, hvor beboere, pårørende og lokalsamfund kan deltage i måltider.

Flere og bedre boformer

Efterspørgslen på seniorbofællesskaber, demensvenlige boliger og fleksible plejeboliger vokser. Vi sikrer en proaktiv boligstrategi, så ingen står uden passende bolig. Seniorbofællesskaber støttes, fordi de modvirker ensomhed og kan aflaste hjemmeplejen.

Derfor foreslår vi at kommunen i samarbejde med boligselskaberne igangsætter byggeri af mindst 200 nye plejeboliger og seniorbofællesskaber frem mod 2030, herunder et nyt demensvenligt plejecenter i Tankefuld.

Omsorg i livets sidste fase

Når livet går på hæld, skal pleje og omsorg være præget af respekt, lindring og inddragelse af pårørende. Palliationssygeplejersker og samarbejde med Hospice Sydfyn styrkes. Kondolencebesøg og støttegrupper hjælper de efterladte.

Derfor foreslår vi at Hospice Sydfyn udvides med 10 pladser, og at alle plejecentre i Svendborg skal have en fast palliationssygeplejerske tilknyttet.

Samskabelse og civilsamfund

Ældreområdet i Svendborg skal udvikles sammen med borgere, frivillige, foreninger og erhvervsliv. Plejecenterråd og lokale netværk spiller en central rolle, så ældreplejen bliver en integreret del af fællesskabet og ikke en isoleret sektor.

Derfor foreslår vi at alle plejecentre i Svendborg fra 2027 forpligtes til at have et aktivt plejecenterråd med deltagelse fra beboere, pårørende, frivillige og lokale foreninger – og at der oprettes en pulje til støtte af fælles aktiviteter.

---

---

Hvad det koster

Svendborg Kommune bruger i dag omkring 800 millioner kroner på tilbud til borgere over 67 år. Udfordringen er, at presset vokser, mens økonomien ikke følger med. Vi skal derfor tænke nyt: gennem tættere inddragelse af medarbejdere på alle niveauer og et udvidet samarbejde med civilsamfund, organisationer og virksomheder. Målet er at skabe mere kvalitet og sammenhæng for de ældre – inden for de rammer, vi har. Samtidig må vi erkende, at det på kort sigt kan blive nødvendigt at tilføre flere midler til området. Det er ikke en udgift, men en investering i bedre ressourceudnyttelse og en mere bæredygtig ældrepleje på længere sigt.

Læs mere om værdig ældrepleje